Dirigent

 

 

Aage Christiansen

 

 

Korets histore

1987-1989

 

 

I et par år havde man på Gymnasiet spillet børnemusicals – så forældrene måtte knokle med kulisser og dragter, mens ungerne solede sig i rampelyset og nød verdens beundring. Men så tog nogle af forældrene over. Hanna og Aage lod sig overbevise om, at det nu var på tide at få stablet et voksenkor på benene – et kor, der kunne erstatte børnene i rampelyset. Og så gik det hele i gang.


1987:

I 1987 kunne man i Ikast Avis se en annonce, der indbød interesserede voksne til at melde sig på et HF-kursus  i musik på Ikast Gymnasium.
 

 

28 voksne tog chancen og tilmeldte sig, og så fulgte et musisk år med intensiv undervisning i musik – og ikke nok med det. Vi skulle alle aflægge en prøve i de musiske færdigheder: Instrumentspil, nodelære, komposition, musikanalyse og solosang, så nerverne sad nok uden på tøjet, da vi mødte op til prøverne. Mange af os havde ikke været til nogen form for eksamination i mange år. 

 

Men vi bestod alle – og dette 1-års hold på Musik -HF blev så grundstammen til og starten på koret
DEN TOTALE DEKADENCE, OPRETTET OG STARTET AUGUST 1988.

 

Navnet på koret opstod lidt tilfældigt – en omskrivning af musikbegrebet  ”den tonale kadence ” – en aften med så megen musikteori, at hjernen og ørerne var fyldte. I navnet ligger nok lidt af den formålsparagraf, som hele tiden har været korets indre aktiv: Vi vil gerne synge – vi vil også gerne synge så pænt, at andre gider høre på os – det må ikke være et eliteklor, men et kor, hvor vi har plads til de fleste, som gerne vil være med – og synger rimeligt – men også et kor, hvor humør og det sociale spiller en stor rolle.

 

Udklip fra Herning Folkeblad, Tirsdag 15.9.88

 

DEKADENT KOR STIFTET

              

Et nyt kor bliver stiftet i Ikast under ledelse af musiklærerparret Hanna og Aage Christiansen.

Den Totale Dekadence, som koret hedder, skal efter planen opføre den første musical for voksne i kommunen. De 17 medlemmer af koret vil forsøge sig med forestillingen ”Peber og Knurhår”.

- Jeg har indtrykket af, at det at man selv kan være aktiv og beskæftige sig med musik er blevet uhyre populær. Der er et kolossalt behov for den slags aktiviteter – også for voksne, sagde Aage Christiansen til Folkebladet..

 

Og så førte vi os ellers frem:

 

 

Fra første mødegang var vi enige om, at vi ville opføre en musical – uddrag fra 5 årtiers musik – med selvskrevne forbindende tekster blev øvet og øvet – og første gang afprøvet ved en festlig promenadekoncert i Ikast–Hallen, hvor koret fik sin debut. Ind på scenen – synge repertoiret – og så ” hjem igen ” til fortsatte øvetimer på Gymnasiet, som dengang var vores base.

 

1988:

Jo, der var knald på – det var også i 1988 vi startede med vores korweekend – en tradition som følges op år efter år. Allerførste gang var vi i LØKKEN – og forestil jer synes af en flok strandvandrere, der arm i arm gik på stranden og sang HAIR – højt og larmende for at indøve svære tekster, som helst skulle læres uden ad. Og her så mange år efter synes det lidt uforståeligt, at så lille en flok kunne magte opførelsen af en i øvrigt festlig, fornøjelig og også højtidelig Musical – opført over 3 aftener i oktober 1988.

 

Og selvfølgelig kunne det kun lade sig gøre, fordi også mange andre end korets medlemmer var behjælpelige med dragter, kulisser og andet praktisk arbejde.

 

Hebs skrev en bragende anmeldelse i Ikast Avis mandag 3. oktober 1988. 

 

 

Efterfølgende blev succesen fejret med en musicalfest hos Ulla Bertelsen – og festlige øjeblikke har vi altid været gode til at arrangere i koret.

 

En af hovedkræfterne i både 1. og 2. musicalopsætning -Inge Lise Vestergaard-Poulsen - fik allerede i 1985 en hædersbevisning for de tidligere nævnte børnemusicals - og senere igen byens initiativpris i 2001.

 

1989:

 

Så fortsatte dagligdagen – til hen på efteråret 89, hvor vi igen lugtede savsmuld i manegen.

 

om assistance – så for denne krønike er kun undertegnede ansvarlig

Korweekender er ikke opremset – men har stort set været højdepunkter i vores sociale og musikalske samvær gennem alle årene.

 

Bestyrelsesarbejdet er heller ikke specielt omtalt – men siden 1991 har koret haft vedtægter og en stribe af bestyrelser, hvor rigtig mange kormedlemmer har taget en tørn som formænd, kasserere, sekretær og menige medlemmer, og herudover har en lang række andre personer arbejdet positivt og energisk med ved korarrangementer  - og dem skal der også lyde en stor tak til her afslutningen af denne gennemgang.

Organisatorisk har vi flakket lidt – fra kurser under aftenskolen over Aktive Kvinder til et kor under Ikast Musikskole. Her føler vi, at vi er helt hjemme, musikskoleleder Simon Lindegaard er en yderst positiv og kompetent samarbejdspartner og det er også i dette regi, Dekadencens hjemmeside oprettes.

 

Tilbage til siden

  

 

 

Pianist

 

 

Hanna Christiansen

dentotaledekadence.dk © 2013